Postkort fra Scoraig

Kære dig som læser med,

Her går det godt! Jeg er kommet ind i en god rytme og elsker (!!!) at være her på Scoraig. Desværre skal jeg videre på mandag. Der har jeg fået et lift af en der skal syd på. Vi mødes ved færgelejet og han tager mig med til Inverness, måske længere syd på alt efter hvor han skal hen. Jeg ved ikke hvad jeg skal endnu, så det får vi se.

Jeg er bevæget og forelsket i stilheden og skønheden her på Scoraig.  Jeg sender derfor bare billeder denne gang, billeder som jo på ingen måde indfanger alt det smukke som opleves lige når jeg står i det. 


The bothy på forskellige dage fra forskellige vinkler med forskelligt vejr. Den hedder Tom´s bothy. Chris og hans ven Tom byggede den sammen for mange år siden. Chris og hans partner Anna lejede den ud, dengang Anna levede: https://toms-bothy.co.uk/ 







Udsigten lige udenfor min dør



Min arbejdsplads fredag, hvor jeg samlede tang, som Chris bruger primært til at gøde hans kartoffelbede. En langsommelig proces, dels fordi balancen skal holdes på stenene, dels pga. arbejdsstilling, men ligeså meget fordi jeg igen og igen er nødt til at kigge op på udsigten og indimellem tage nogle billeder.






Her får I Chris bagfra i hans vidunderlige skov. Jeg har endnu ikke fået spurgt om jeg må tage et billede af ham


Tunneldrivhuset


Chris´ hus som han selv har bygget meget af.




Der er så mange billeder, men nu får I ikke flere, det er jo bare et postkort.
Kærlig hilsen
Anne Sue







Kommentarer

  1. Louise18. oktober 2024 kl. 06.08

    Waaauw, Anne, der er godt nok SMUKT! God weekend til dig derovre i det smukke stille ♡

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Om Edinburgh, Alexander McCall Smith og tidsfordriv i Gairloch

Billede
Jeg vidste det godt, men havde glemt at tænke på det, da jeg planlagde min tur. Storbyen skal ligge før landidyllen for mig. Det tog mig praktisk talt alt den tid jeg var i Edinburgh at vænne mig til larmen, byen, alle de mange turister. Det var meget svært for mig at finde Ja hatten, jeg vil gå så langt som til at sige den var blevet væk. Når en storby ikke sådan lige er sagen i det hele taget, er den slet ikke sagen alene og efter et perfekt WWOOF ophold på landet. Ja, jeg følte mig lidt Palle alene i mylderet.  Nå, men altså for at komme lidt væk fra grædekoret, så var der heldigvis mange highlights, f.eks:  Arthur’s Seat, vandringen op især, pulsen op, jeg mærker at jeg lever. Botanisk have og det musikalske indslag der pludselig kom. Den indiske og kinesisk veganske mad jeg spiste om aftenen. F.eks. Dosa på den indiske -en fermenteret pandekage på linser og ris med Dahl fyld. Eller den kinesiske nudelret med wannabe svinekød på en vegansk restaurant. Valvona og Crolla, en...
Læs mere

Ugen der gik, med mere

Billede
Lidt mere om Scoraig inkl. billeder   Det var vemodigt at forlade Scoraig. Jeg forlod halvøen med stor taknemmelighed. Det var en særlig og stærk oplevelse at bo og arbejde der! Chris er her, foran sin hoveddør. Lidt om Aviemore og Stirling Jeg endte i Aviemore efter Scoraig. Fik et lift med en fyr der havde været på Scoraig og arbejde en måned på et hus for en kammerat. Han skulle hele vejen til Syd England.  Aviemore er en skisport by og ligger midt i bjergene. Jeg havde planer om at vandre rundt i bjergene den dag jeg var her, men det blæste så heftigt at jeg hurtigt gav op. Desuden stod bjergene ikke op den dag, de lå under en dyne af skyer. Jeg endte i stedet i Glenmore skoven. En lille smule kulturel var jeg også, da jeg tog til Stirling og besøgte William Wallace monumentet. Ret flot og jo en vild og markaber historie. De vil stadig gerne være selvstændige skotterne, hvert fald dem jeg snakker med, men englænderne holder fast, dog trods alt ikke ved at slå skotterne ihj...
Læs mere