Om Edinburgh, Alexander McCall Smith og tidsfordriv i Gairloch
Jeg vidste det godt, men havde glemt at tænke på det, da jeg planlagde min tur. Storbyen skal ligge før landidyllen for mig. Det tog mig praktisk talt alt den tid jeg var i Edinburgh at vænne mig til larmen, byen, alle de mange turister. Det var meget svært for mig at finde Ja hatten, jeg vil gå så langt som til at sige den var blevet væk. Når en storby ikke sådan lige er sagen i det hele taget, er den slet ikke sagen alene og efter et perfekt WWOOF ophold på landet. Ja, jeg følte mig lidt Palle alene i mylderet.
Nå, men altså for at komme lidt væk fra grædekoret, så var der heldigvis mange highlights, f.eks:
- Arthur’s Seat, vandringen op især, pulsen op, jeg mærker at jeg lever.
- Botanisk have og det musikalske indslag der pludselig kom.
- Den indiske og kinesisk veganske mad jeg spiste om aftenen. F.eks. Dosa på den indiske -en fermenteret pandekage på linser og ris med Dahl fyld. Eller den kinesiske nudelret med wannabe svinekød på en vegansk restaurant.
- Valvona og Crolla, en italiensk delikatesse som Alexander McCall Smith bruger i sine bøger om 44 Scotland Street. Det var et lykkeligt øjeblik, da jeg gik derind på en ellers noget moody dag.
- Topping og Company Booksellers store boghandel….åh, det var godt og lidt hårdt, havde meget lyst til at købe mange bøger. Som rygsæksrejsende, not an option….ok en bog blev det til, billetten til Alexander McCall Smith oplægget i Edinburgh, gav halv pris på “one of the featured books”.
Alexander McCall Smith
Onsdag mødte jeg 20min før dørene til kirken, hvor arrangementet var, åbnede.
…jeg var den første i køen, som dog hurtigt voksede sig stor. Helt tydeligt et blandet publikum, unge som gamle. Jeg placerede mig godt i midten på 2.række uden nogen lige foran mig. Intervieweren var en ung bogekspedient fra den boghandel der arrangerede eventet. Det var helt tydeligt ikke noget hun var vant til at gøre og det gjorde mig til start lidt nervøs. Heldigvis blandede hun sig meget lidt og lod bare Sandy (som ham kaldes blandt venner) snakke. Det er fuldstændig som at læse hans bøger, at høre ham snakke. Han fortæller så mange røverhistorier med så stor overbevisning. Jeg vil kalde ham lun og hjertevarm, jeg nød hvert minut og kunne have siddet der meget længere end den time det tog. Jeg stillede mig naturligvis op i bogkøen efterfølgende for at få ham til at skrive i en af mine bøger. Jeg faldt i snak med Sue som jeg stod i kø med og vi talte om Isle of Mull, som jeg overvejer at tage ud til i mine to sidste uger. Der var flere i køen foran mig som fik taget billeder med Alexander, så derfor turde jeg også. Det meget intelligente jeg fik sagt, da det endelig var min tur var: “I am your fan from Danmark, I need a picture for my Grandma”. Jeg var sådan ægte star struck.
Min mor havde en periode, hvor hun så dyr i os og fortalte hvilket dyr hun synes man lignede, både min far og jeg er f.eks en hest…Alexander McCall Smith, no doubt en elefant! Det passer på så mange planer bare godt på ham. En hurtig google søgning skriver f.eks. Godmodig, styrke, troskab, god hukommelse og stor visdom, alt sammen noget som passer meget godt på ham…Det var også noget med hans øjne og den måde han kunne rynke panden på der var meget elefant agtigt. Sikke en aften! Hele opholdet i Edinburgh værd, med alle dets op og nedture❤
Torsdag tog jeg togturen videre til Perth, 1time og 16 min nord for Edinburgh. Hvad skal jeg dog i Perth? Well well, den kære Sir Alexander McCall Smith var booket til et arrangement ved the bookmark festival, hvor han blev interviewet af hans gode ven og journalist Magnus Linklater. Til dette arrangement var jeg den yngste. Jeg så stort set ikke andre ud over fotografen som ikke var helt grå eller hvidhåret. Jeg fik igen plads helt oppe foran. Jeg havde taget to Skotland Street bøger med, som jeg har læst færdig. Alexander gav til arrangementet i Edinburgh to tilfældige af sine egne bøger væk til publikum. Jeg tænkte, at jeg ville give ham disse to bøger at give væk til publikum, hvor meget det end smerter mig IKKE at skulle have dem i min bogsamling (Min bagage er FOR tung!!). Nå, tilbage til arrangementet, som igen var fantastisk!! Det var hyggeligt med Magnus, som var lidt drillende overfor Alexander og der var god ping pong imellem dem. Efter arrangementet, viste det sig at publikum var lidt langsom til at komme i omdrejninger, så jeg endte med nærmest bare at kunne gå op til Alexander. Mit hjerte hamrede afsted, min hænder rystede lidt. Jeg præsenterede ham for de to bøger og fortalte hvad jeg havde set ham gøre aftenen før. Han takkede og gav hånd igen og jeg var kommet til at købe hans digtsamling, som han skrev i. OK, jeg havde bare lyst til at snakke med ham resten af aftenen, men nu var der kø bag mig -Totalt vidunderlig oplevelse, gik helt høj tilbage til mit guesthouse og måtte lige ringe til Louise og udtrykke min begejstring!!
Før jeg tog til Skotland sendte jeg Alexander McCall Smith en fanmail, den har jeg aldrig fået svar på, men man sender også til hans publisher og ikke direkte til ham (fair enough, med millioner af fans, må der komme lidt ind). Jeg skrev sådan her:
Dear Sir Alexander McCall Smith,
I never thought I would write you a mail, I always thought it would be a letter (and I do have a draft laying around unfinished). Oh well, time pressure does not allow postal services to bring you the letter.
Tak Anne, jeg har læst det hele og nydt det😁❤️
SvarSlet