London (baby) -hov et blogindlæg…Jeg var jo færdig

I dag var min sidste dag i Scotland. En eftermiddag på toget har bragt mig til London (baby) hvor jeg nu sidder på sengen på et lidt lurvet hotel tæt på togstationen efter en lækker indisk bid mad på restauranten Dishoom som Helen anbefalede. Autentisk Bombay streetfood. 

Det summer af liv og indtryk her i London (baby) jeg føler mig lidt provinsagtig i storbyen. 

En tre døgns hjemtur, ved ikke lige hvad jeg tænkte på, eller jo det ved jeg jo godt, men tænkte det ikke helt igennem. 

De sidste 10 dage har været en lang varm omfavnelse i hjertet af the Borders, et trygt og velkendt sted, hos Helen og Paul. Jeg føler mig så heldig at jeg kunne komme der og afrunde min Skotlandstur hos dem.

Kender du det med at møde mennesker du bare gerne vil være sammen med og gerne så meget som muligt? Det er lidt som at være forelsket. Sådan har jeg det med dem, Helen og Paul. 

Jeg har været ude i deres have hver dag, plukket æbler, pakket æbler, ryddet bede, luget bede, lagt kompost på, flyttet en kompostbunke, hentet hestemøg fra naboen osv…

Yndlingspausen har været kl 11, hvor Paul har fundet mig der hvor jeg nu har været i gang og sagt at han laver kaffe. Hver dag! Jeg har de fleste dage kunne nøjes med denne ene kop og den har smagt herligt. Kaffe lavet på espressokande og med varm havredrik i, lige som jeg elsker min kaffe.

Paul og jeg kom til at snakke om bøger, da jeg næsten var færdig med at læse den sidste bøger jeg havde med og tænkte jeg kunne låne en af dem. Paul har Wendell Berry bøger!!!! Jeg tænker at de fleste af jer ikke ved hvem Wendell Berry er, google ham. Jeg ved kun hvem han er fordi min ven Scott som er gift med min buddy Tami, var meget optaget af ham da jeg boede hos dem for 11 år siden. Jeg læste en af hans bøger der og synes ok godt om den, men nok mest fordi jeg vidste hvor vild Scott var med ham. Nu 11 år senere er jeg bare helt klar. Jeg har elsket at læse hans bog “A distant land” som er en række noveller om den fiktive by Port William i Kentucky. Historierne kan læses hver for sig, men mange af karakterne går igen i de andre historier. Det er historier om kærlighed, kærlighed til sine naboer, til sin historie, til sin familie, til det landbrug som de fleste karakterer dyrker og lever af. Det er langsomme historier og jeg har elsket hver og en og det humør jeg er kommet i af at læse dem.

Hvor jeg sidst jeg var på The Steading blev optaget af kompost, blev jeg denne gang helt optaget af bønner…..

Der var blandt andet disse flotte berlotto beans. Dem har jeg nogle med hjem af, så jeg kan prøve at dyrke dem næste år. De smager vildt godt og kan tørres og bruges som alle de andre bønner vi finder på at gøre det med. 

Runnerbeans….SÅ flot en bønne i lyserøde og lilla farver😍

Se så kom der lige et hemmeligt blog opslag fordi jeg jo egentlig ikke havde tænkt at skrive mere og fordi jeg er på vej hjem. 

Jeg har formået at være i Skotland nu i næsten 2 måneder uden at have været på en ø, uden at have besøgt et slot, et whiskey destilleri, Loch Ness, Ben Nevis eller været på Harry Potter toget. Tja, sådan blev det og da jeg formåede at give slip på hvad jeg “burde”, har det været så tip top nice. 

Nu tror jeg for alvor det var det sidste indlæg, selvom jeg har en fornemmelse af at jeg i virkeligheden mangler et mere fyldelsgørende indlæg om Scoraig. Måske det kommer….